Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Jomfruen med de røde Kinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Mens hun rendte over til Lars Jensens Enke
med Kjoletøjet, havde Lars Peter og Sine Tid til
snakke et Alvorsord om
hende; Børnene laa paa
Gulvet og var optaget af hver sit Legetøj.
»Gaar det nogenlunde med hende?« spurgte Lars
Peter. De sad begge og fulgte hende med Øjnene;
hun løb som et Kid gennem Klitten —
det var
Glæden over den ny Kjole hun skulde have.
»Jo, hun er saamænd flink nok,« sagde Sine.
»Var bare alle Mennesker saa villige og pligtop-
fyldende.«
Ja Skidteri var der ikke meget af i hende —
at
Lars Peter vidste af da. Men saa var det jo det
med Behandlingen. Hun klagede aldrig —
ikke
med et Ord; men Bakkegaardsfolkene havde jo
ikke noget godt Lov paa sig.
De havde jo deres Skavanker som alle andre —
kanske nok værre end de fleste ogsaa. Men der
var til at være —
værre var det ikke. Og det var
et godt Madsted.
Ja det vilde jo sige ikke saa lidt —
og hun selv
var da det bedste Bevis paa, at der var til at holde
ud paa Bakkegaarden, mente han og fæstede Øjnene
ved hendes runde milde Ansigt. Sine kom til at
le, og Lars Peter lo ogsaa; de sad og saa ud ad
Vinduet og blev helt røde om Øjnene begge to af
Anstrængelse for at faa Bugt med Latteren, kom
saa til at se hen paa hinanden og lo igen. »Ja,
er det nu ikke ogsaa —«
sagde Lars Peter men
gik i Staa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
