Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Sommerdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
følgende Dag vovede de sig ikke ned til hende
men laa oppe ved Markhegnet og kiggede ned;
naar hun nærmede sig dem, stak de af. Hun
holdt Maden i Vejret, men det nyttede ikke. Hun
lagde den saa
deroppe og gik ned i Mosen igen;
og lidt efter var den væk. De lignede de Killinger
der fødes uden for Hus og Hjem i en eller anden
Halmstak, halvvilde og mistroiske var de, der var
ikke noget Udkomme med dem. Men naar de
først var paa deres eget, var de helt anderledes.
Hjemme ved Hytten støjede de op Dagen lang, saa
hun kunde høre det helt herover —
og Moderens
skændende Stemme som
gjorde Vej imellem dem.
Der manglede næsten altid Knapper i deres Bukser,
saa de maatte holde op i dem naar de løb. Ditte
saa sig ærgerlig paa det, og en Dag holdt hun en
af dem fast. »Du faar ingen Mad, før jeg har
faaet Lov at sy denne her fast,« sagde hun og tog
en
Knap op af Lommen. Han fandt sig saa i Ope-
rationen men stod og trampede, og saa snart hun
havde snurret Traaden om og knækket den over,
satte han fra hende —
fremdeles holdende paa
Bukserne. »Slip dem dog, dit dumme Fæ!« raabte
hun leende. Saa slap han, og da han mærkede,
at de hang af sig selv, blev han helt ustyrlig og
jog rundt om hende i susende Fart, blev ved at
trave i den samme snævre Cirkel stærkt hældende
indad som et Føl i Tøjr. Ditte forstod inderlig
godt, at det var en Foræring til hende, og fulgte
ham beundrende med Øjnene. »Det var dov lie-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
