Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Bakkegaardssønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
det af Bemærkninger, der faldt fra de andre Sø-
skende. De kendte ham og vidste Besked kunde
hun se; de lagde Vejen langt uden om hans Ar-
bejdsplads. Kristian havde vel .
sat dem op.
Lars Peter var i ærgerligt Humør. »Hva Fanden
vil han her?« sagde han til Sørine. »Han gør os
jo til Grin for hele Lejet, saadan som han render
her i Mørket og spøger. En sku’ dog tro han ha’de
opnaaet sit.«
»Det er vel nok for det godes Skyld, han er
søgt
herned,« sagde Sørine. Om det nu var fordi han
var Gaardmandssøn, eller hendes Sind var for svagt
til at komme i Kulør over noget mere —
man
kunde mærke at hun saa forsonligt paa Tingene.
»For det godes Skyld? ja tak ska du sku ha’
—
en halvskør Rad. Ha’de han endda været rig-
tig i Nødden —
men saa ku’ vi vist kigge i Røg-
hatten efter ham. Ham maa Tøsen nok helst be’
Vorherre bevare sig for —
—
og videre tosset efter
ham er hun jo heller ikke, saa vidt én ka se.
Fanden ved, hvordan hun er kommet afsted med
at skolde sig paa saadan et Nedløbsrør!«
De sad ved Aftensmaden —
det var Plukfisk.
Det holdt vanskeligt at faa noget fra Kromanden
denne Sommer, saa man maatte kile paa Fisken
tre Gange om Dagen. Men Sørine havde haft Held
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
