Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Ditte slikker Solskin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
»Hvadfor en han? —
der er saa mange Hanner
til,« lo den gamle Kone.
»Karl, Bakkegaardssønnen.«
»Saa det er en
Bakkegaardssøn— det kunde du
godt ha’ betroet mig noget før, saa kunde Far
maaske ha’ hjulpet dig til din Bet. Og nu er han
kommet af sig selv siger du, med sin Mors Bil-
ligelse?«
»Nej Moderen forbander ham. Hun er saa ond
—
en rigtig Djævel.«
»God er hun vel ikke, men hun har nok sine
Grunde for at være som hun er. En skal vare sig
for at fordømme nogen, for maalt med Dommerens
Maal gik det os vist alle ilde. Naa men nu kan
du saa gifte dig, gudskelov!«
»Han er ikke gammel nok endnu, men jeg ved
heller ikke om jeg vil,« hviskede Ditte.
»Du holder ikke af ham?« den gamle Kone saa
forfærdet paa hende. »Saa er du rigtignok ogsaa
kommet skævt til dit, skævere end én næsten for-
maar at fatte.« Hun trak hende ned til sig. »Dit
lille, lille Skind!« sagde hun og strøg hende over
Hodet med begge Hænder —
»det maa ha’ været
en forfærdelig svær Tid for dig saa.« Hendes Kin-
der dirrede —
lige som Bedstes for længe længe
siden; og de var lige saa bløde. Ditte laa ganske
stille og lod sig kærtegne af de famlende Hænder;
det var længe siden Hænder havde rørt saa mildt
ved hende.
Den gamle skubbede hende blidt fra sig. »Kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
