Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ladegildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Det var helt grinagtigt at sidde saadan til Bords
i det Fri —
en hel Befolkning! Oppe fra Bord-
enden, hvor Lars Peter sad med Ungerne, kunde
man se ned over hele Bordets Længde, over Stabler
af Snegle og Sukkerbrød —
og følge hvordan Kvind-
folkene arbejdede sig nærmere fra begge Sider med
Kaffekanderne. »Vi bliver de sidste!« hviskede
Søster Else.
»Raden kommer nok til os ogsaa,« sagde Lars
Peter beroligende. »Bare Taalmodighed!«
Nu opdagede Ditte, at de ikke havde faaet endnu,
og kom med Kanden. »Se paa Jakob,« hviskede
hun leende, mens hun skænkede til Faderen. Foran-
Agter Jakob havde trukket en hel Stabel Kaffebrød
hen til sig. Han aad som en Hund —
med den
ene Side af Gabet —
og knurrede naar nogen vilde
tage af Stablen; Bøssen havde han mellem Knæ-
erne. Gamle Lau havde de ogsaa faaet stablet op
paa en Stol.
Her var da mindst hundrede Mennesker om det
forslog, og endda var her dækket op for flere endnu.
Hele den anden Bordende var fri; dér bagved saas
Baalet med den vældige Kobberkedel, der hang
mellem tre Stivere. Rasmus Olsens Kone var Kaffe-
mor I Hun stod og vogtede paa Kedlen uden at
lade sig forstyrre af noget som helst, med en stor
Øse malede Bønner i Haanden —
et Pund var der
da mindst! I samme Øjeblik Vandet kom i Kog,
strøede hun med et sikkert Kast Bønnerne ud over
det. De sank til Bunds, og tog Koget af Vandet et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
