Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Hvorfor gifter Tøsen sig dog ikke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
andet end hinanden, og det er alligevel at tage til
Takke; om end én egenkærligt gaar og hygger sig,
og sætter Lykken i det at have det pænt.«
Hvert Øjeblik kom den gamle Mand sjokkende
ind i Stuen og stillede sig ved Sengen. Han sagde
ikke noget men holdt Konens Haand et Øjeblik.
Saa slap han den pludselig, gik hen og stirrede fun-
derende paa Uret, og sjokkede ud igen. Derude
hørte de hans Skridt frem og tilbage bestandig,
hvad han kunde have saa travlt med var ikke til
at forstaa. »Saadan er han hele Tiden«, sagde
Konen —
»saa travl, saa travl. Mig har han ikke
Tid at være hos, og lade mig ligge kan han heller
ikke; saa render han til og fra bestandig. Han kal-
der at han gør i Orden, skønt alting har været
paa Plads saa langt tilbage én kan mindes. Paa
Loftet kan han gaa hele Dage og pusle, og færdig
bliver han aldrig; han føler jo paa sig at vi snart
skal herfra.«
Ditte sad en Stund og grundede. »Hvorfor siger
I altid vi?« spurgte hun endelig.
Den gamle Kone saa uforstaaende paa hende.
»Ja —
man dør da ikke saadan paa én Gang,
begge to.«
»Naa saadan, du undrer dig over at jeg tager Far
med i alting. Men det vil du nok komme til at
forstaa engang, for jeg haaber at du ogsaa maa
finde en, som kan slætte dig helt ud saa du tager
Bolig i ham. Vort Liv har kanske nok ikke været
megen Nytte til saadan set, udrettet noget her paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
