Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ud i den store Verden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
var ikke godt at sige, om han opfattede noget som
helst; han rørte ikke paa sig fordi de kom ind,
men smaasnakkede og traadte jævnt med Træ-
skoene i Gulvet. Alting paa ham rokkede og
dirrede. »Se her er saa Arbejde til dig, Far!« raabte
Konen ham ind i Øret og rakte Bylten frem.
Men han tog ikke ved. »Ja vist saa, ja vist saa!«
lallede han blot, slog med Haandfladerne paa sine
visne Laar og traadte. Konen opgav at faa ham
til at tage Barnet og gav det til Ditte igen. »Han
maa vel komme efter det,« sagde hun.
»Han er lidt underlig kan én forstaa?« sagde
Lars Peter.
»Ja det er Tid og Evighed der piner’en; han
kan ikke udfylde de lange Aar. Tænke kan han
jo ikke, Idiot som han er, og høre og se knap
heller; saa sidder han og træder med Fødderne
bestandig for at faa Has paa Tilværelsen og snakker
Tøjeri. Men nu skulde én vel mene at det retter
paa’en; for det bliver jo for det væsentlige ham,
der skal passe den Lille. Vi andre har jo hver
sit at tage Vare paa.«
»Vorherre har glæmt’en,« faldt Manden ind. »Han
husker aldrig paa at vi Fattige skal leve; ofte
glæmmer han ogsaa at sørge for at vi kan dø.«
Han var blevet stram om Munden som en Gnier.
»Lad ham kun gaa her den Tid der kan være
ham beskaaret,« sagde Konen skarpt. »Han spiser
ikke meget Brød. Og han har det ikke for mor-
somt —
Staklen!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
