Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ud i den store Verden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Maaned og seks i Julemaaneden. Og de to Fjer-
dinger Sild falder ved Høsttid! Da er den fedest,
og én skal nok sørge for, at I ikke bliver forfor-
delt.«
»Nej Fortjenesten bliver vi nok ikke fede af —
saa dyrt som alting er,« sagde Konen. »Men vi
ha’de jo tænkt, vi skulde ha’ lidt Støtte af Drengen
paa vore gamle Dage, til Vederlag fordi vi tar os
af’en.«
Ditte tog ingen Del i Samtalen, men hvergang
Talen faldt paa hendes Barn, gik der et Jav igen-
nem hende.
»Ja ja,« sa’e Lars Peter— »lad os nu se Tiden
an lidt. Det er aldrig værd for nogen af Parterne
at gaa hen og binde sig for fast.«
»Da havde vi jo ellers tænkt det saadan. Det
var jo vor Mening at Barnet skulde adopteres,
saa det aldrig vidste andet end at vi var dets For-
ældre.»
Ditte gav sig pludselig til at hvine, rigtig hvine
saa det skar gennem alting. De to Husmandsfolk
tabte Spiseredskaberne af Forskrækkelse, selv Garn-
melfar vaagnede et Øjeblik op. »Men saa skam
dig dog Tøs!« raabte Lars Peter og tog hende i
Armen. »I maa ikke ta’ mit Barn fra mig!« skreg
hun —
»I maa ikke ta’ det fra mig!« Hun var
helt fra’et.
Naa, saa slog man det hen saa godt man kunde
og gav sig til at tale om andre Ting. Og saa
snart Maaltidet var endt, gik Mandfolkene ud for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
