Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ud i den store Verden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
det aabne Bondeland. Kaske varer det heller ikke
længe, før vi andre kommer bag efter. Og Karl
er jo nok derinde, i Fald du skulde føle dig en-
som.«
Ditte tav. Ham skulde hun ikke have noget af at
opsøge.
Hen paa Efternatten kom Maanen frem. Ditte
havde Smærter helt om i Armhulerne, og kunde
ikke holde ud at være rolig; de stod saa op og
gav sig paa Farten igen. Der var allerede Folk
paa Vejene, ensomme, søvndrukne Fodgængere der
havde samme Retning som de selv. »Det er Skifte-
dagen!« sagde Lars Peter, »de skal ind til Hoved-
staden og søge Tjeneste
—
eller kaske løst Arbejde.
En anden sku bare ha’ gjort det samme i sin
Ungdom, saa havde meget kaske nok set anderle-
des ud.«
»Men saa havde du jo ikke haft os,« udbrød
Ditte forfærdet.
Lars Peter saa et Øjeblik uforstaaende paa hende.
»Nej —
det er sku da osse sandt!« udbrød han
saa —
»skønt hvem ved forresten?« Nej, et un-
derligt Træf vilde det jo ha’ været! Saa skulde
Tilfældet ogsaa ha’ ført Sørine til Hovedstaden,
og de skulde ha’ truffet hinanden naturligvis —
og —. Men det var et uoverkommeligt Arbejde at
forsøge at flytte Brikker for Skæbnen —
den maatte
ha’ et godt Hode at ta’ til, som turde blande sig
i Vorherres Sager! Kun saa meget vidste han, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
