Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ud i den store Verden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
stod vaade og dampende ret op og ned, saa tæt
at de knap kunde røre sig. I den inderste Ende
af Lokalet var der en Skranke, og bag den igen
sad en Skriverske og en som kaldtes Fuldmægtig
—
paa hver sin Side af en stor Pult. De kaldte
hver enkelt frem ved at pege paa dem med Penne-
skaftet, afhørte dem og sorterede dem i Hold. Nogle
blev sluppet gennem Skranken og kom ind til Fæ-
stemanden selv, som holdt til i et Værelse inden-
for igen. Grosseren kaldte hans Folk ham: Værs-
god, vil De gaa ind til Grosseren! »Det er nok
Grossér i Menneskekød det!« sagde Lars Peter
halvhøjt og saa sig udfordrende om; men der var
ingen som turde le. Nu og da viste Grossereren
sig i Døren og gav en Ordre. Han var da tyk saa
det forslog
—
noget saa rent umanerlig tyk! Og
saa var han mørk; en rigtig sort Satan lignede
han, med Resterne af en Høgenæse midt i den
uhyre Ansigtsmasse, og Børster ud af et Par Næse-
bor der var som Nedgangen til Helvede? Lars
Peter saa sig baade bange og gal paa ham, skønt
han jo ikke havde det bitterste udestaaende med
ham; og hvergang han viste sig, gik der Uro gen-
nem Flokken. Og sært var det heller ikke, for
han var jo som en Slags Gud eller Halvsatan, der
forføjede over deres Velfærd. Det sagdes, at han
var blevet Millionær af at handle med Mennesker.
De unge kønne Piger, der var imellem, kom ind
paa hans eget Kontor; især om det var Polakker.
Han lokkede dem nok til at lade sig eksportere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
