Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fødehjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
greb fox-øvrigt ikke det med Kusken. Hvis hun
skulde ha’ et Barn af egen fri Vilje, skulde det
være med en Greve. Men køn var hun den unge
Komtesse; Blegheden efter Nedkomsten sad hende
endnu i Huden —
eller var det Fejltrinnet kaske?
De Fine tog jo sværere paa saadan noget end andre.
Hun holdt i al Fald af sit Barn, hver Uge kom
hun og saa til det. Saa mange andre kom blot
og læssede det af her, og viste sig aldrig siden.
Det varede usædvanlig længe inden Plejersken
kom med den Lille; der var nok et eller andet som
ikke taalte at ses, kanske var den hudløs og skulde
pudres. Ditte havde god Tid —
det værste der
kunde overgaa hende; saa sad hun og faldt i tri-
ste Tanker. Der var saa meget der kom og ban-
kede paa saa. Pludselig følte hun en Arm om sin
Hals. »Og hvordan har saa Deres Lille det?« spurgte
den unge Kvinde og lagde sin Kind ind til hendes.
Det var næsten det værste nogen kunde spørge
om, Dittes Ansigt begyndte, at skælve. Men heldig-
vis kom Plejersken i det samme. »Se saa Frue, er
han nu ikke allerkæreste!« sagde hun og lagde Barnet
i den unge Moders Arme. Moderen saa dvælende
paa sin Lille og lagde den saa til Dittes Bryst
—
med et eget Udtryk der kunde betyde baade det ene
og det andet.
Hende var Ditte ikke Spor af genert overfor, hun
kunde godt have Sind til at give sig i Snak med
hende. De var jo paa en Maade Lidelsesfæller, saa
forskelligt det end faldt ud. Men Plejersken gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
