Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Fødehjemmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
dene her paa Kliniken med noget Menneske —
hel-
ler ikke med Deres Medtjenere,« sagde Plejersken
pludselig —
skarpt. Ditte för forskrækket sam-
men. »Nej,« hviskede hun.
Det ringede, Plejersken udstødte et lille Hvin og
løb for at lukke op; hun var Forstanderindens højre
Haand og passede altid Døren. Det med Forskræk-
kelsen havde hun efter Forstanderinden, som altid
gæspede og tog sig til Hjærtekulen naar Klokken
alarmerede —
hun havde nok en Hjærtesvaghed.
Forlæsten smittede det dem allesammen. Lejlighe-
den var for dyb til at Entreklokken kunde høres,
og naar saa Alarmklokken i den lange Gang tog i,
kunde det sætte over Lænden paa én og jage som
en Ild gennem Underlivet, ned i Benene. Saa maatte
man hvine enten man vilde eller ej, og den Lille
man sad med gav sig til at brøle.
Ellers var der ikke saa megen Barneskraal som
man skulde ha’e ventet; Forstanderinden havde
nogle Draaber som var udmærket beroligende for
de smaa.
Men Rykind var der. Idelig ringede det, der var
en Kommen og Gaaen af Besøgende bestandig,
Folk som skulde —
ja hvad skulde de egentlig
alle de Mennesker? De fleste blev lukket ind i
Forstanderindens Privatkabinet som laa lige inden
for Entredøren, saa man slet ikke fik dem at se.
Sofie og Petra lod som de vidste, hvad alle de
Mennesker kom for, men vilde ikke gi’e Besked.
»Du er for grøn min Ven!« sa’e de og saa hæm-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
