Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ditte hører til Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
ved; og De skal bare se, som min Mand bærer
den.«
Ditte skulde som sagt ikke have ret stor Løn,
femten Kroner om Maaneden. »Vi kan ikke gie
mer,« sa’e Fruen, »for Militæret er saa daarligt aflagt.
Min Mand si’r at saadan har det altid været; de
der maa ofre Liv og Blod for Fædrelandet, faar
Smalhans til Tak. Men saa har vi jo Æren na-
turligvis!« Til Gengæld for den lave Løn blev Ditte
betragtet som hørende til Familien, hun sov paa
en Divan i Spisestuen og havde den Lille inde hos sig
om Natten. »Her er jo ikke noget Pigekammer
til Lejligheden,« sa’e Fruen. »Og saa si’r min
Mand: Naar Pigen skal sove i Spisestuen, maa
hun virkelig betragtes som hørende til Familien
og ha’ Barnet inde hos sig! —
Han kan ikke lide
at ha’ Barnet inde i Sovekamret, saa er man ikke
rigtig nygift synes han. Men Dem generer det jo
heller ikke? —
og saa er det en Tillid! Og De
lærer noget —
det maa man altid ta i Betragtning
ved Lønnen. I alle andre Fag maa der betales
for at lære, men Piger faar Løn til!«
Saadan snakkede hun løs, mens de gik sammen,
ved Arbejdet. Hun var lille og buttet og havde
tykke røde Kinder; sød og naturlig var hun —
og
venlig af Væsen. Men dygtig var hun ikke; Ditte
fandt oprigtig talt, at hun gik og traadte i det.
Bedst som Ditte gik og vaskede Gulv om Formid-
dagen, maatte hun fra Arbejdet og ud og køre
med den Lille. »Han skal være Militær,« sa’e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>