Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ditte hører til Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
trængte til Hønsegødning, med Nakkeskilning som -
han aldrig kunde faa lige nok, og med en lang
Legetøjssabel som han gik og fik mellem Benene.
Han brugte Korsét —
en Kendsgærning der fyldte
Dittes alvorlige Sind i den Grad med Latterstof
at hun kunde vaagne op og le midt om Natten,
og saa skreg han hysterisk op saa snart noget gik
ham imod. En forfærdelig Mund brugte han, hvis
ikke hver lille Ting ved hans Paaklædning var i
den pinligste Orden; og hans lille Frue græd og
var grænseløs sønderknust. Men saa snart han
var ude af Døren, lo hun. »Premierløjtnanten er
saa voldsom,« sa’e hun. »Det er fordi han maa
slaas med de dumme Rekrutter.«
Det var godt nok at høre til Familien, men Ditte
savnede et Sted der var hendes eget, et Hul under en
Trappe blot, hvor hun kunde synke ned paa Senge-
kanten med Hænderne i Skødet og falde i Staver et
Øjeblik, tude lidt af Længsel efter sin Lille og Hjem-
met, være sig selv! Der begyndte at røre sig noget i
hende, en Trang til at leve for egen Regning, være
blandt unge Mennesker som en af deres, omgaaes
sine Lige. De andre Piger i Ejendommen havde
deres Friaften, mandlige Bekendte afhentede dem
ved Porten, og de gik ud sammen, paa Dansebod
og andre Fornøjelser. Ditte vilde ogsaa gærne
have været ud, men Fruen holdt igen. »Vi har
jo Ansvaret for Dem,« sa’e hun. »De vil da ikke
rende paa Gaden om Aftenen?« Ditte kunde ikke
se det forkastelige i, at man var ude om Aftenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
