Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Ditte hører til Familien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
kan være saa
hjærteløst mod et lille uskyldigt
Væsen —
og bare for at komme til at danse?«
Hun trykkede Lommetørklædet mod Øjnene. Plud-
selig smed hun hvad hun havde i Hænderne,
styrtede ind til Dagligstuevinduet og rev det op;
nede fra Boulevarden lød rasende Kimen. Hun
kaldte paa Ditte. »Det er Redningskorpset,« sa’e
hun oplivet —
»hvad mon der nu er sket? Jeg
tar altid tætte Bukser paa naar jeg gaar ud —
og
et Visitkort i Pengepungen. For hvis der skulde
ske noget!«
En Dag havde Ditte en stor Glæde —
hun fik
et Billede af sin lille Dreng sendende. Husmands-
folkene havde haft ham i Kirke og benyttet Lej-
ligheden til at faa ham fotograferet. Han var blevet
døbt Jens efter Manden skrev de, og var frisk og
rask men noget slem til at skrige; han vilde helst
ha’e noget i Halsen altid. Ditte lo godt da hun
læste det, han var nok en rigtig Ædedolk! hvad
man da ogsaa kunde se af Billedet, for tyk var
han. Hun var lidt underlig ved, at han havde
faaet Navn uden at hun var taget med paa Raad
—
og var blevet opkaldt efter en Fremmed; men
storartet saa han ud, som han sad der midt i et
Landskab med Søjler og Palmer og fægtede med
de buttede Arme. Og pæn i Tøjet holdt de ham!
Nu havde det været storartet at ha’ sit eget
Værelse, og en Kommode hvor man kunde stille
ham op paa. Saa faldt Øjnene tilfældig paa ham og
man blev glædelig overrasket! Ditte gik med Bil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
