Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Ditte forfremmes til Stuepige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Menneskebolig; Vinhandlerens Heste her havde det
meget hinere og pænere. Huset var faldefærdigt,
Loft og Gulv ormædte og frønnede, ikke en Stump
Tøj eller Bohave var der som ikke havde været
udrangeret én Gang og saa at sige var pillet op
paa Lossepladsen. Og hun skulde gaa lige fra
dette over og færdes mellem de kostbareste Ting,
i Sale med dyre Tæpper, Møbler og Billeder! Hun
var overvældet og blændet og forvirret, hun mang-
lede enhver Maalestok, Ævnen til Vurdering, og
en Sans at færdes efter i disse Omgivelser, hvor
Ting, der saa ganske uanselige ud kunde være
Tusender værd.
Og med Menneskene var det det samme. Ditte
tog sin aandelige Næring direkte af sine Omgivel-
ser; hun var lutter Øjne og Øren —
Nysgærrig-
heden selv var hun, ikke noget fik Lov at und-
slippe hende. Men her begreb hun heller ikke
Menneskene, kunde lige saa lidt faa fat i deres
egenlige Væsen som i Tingenes. Hvad vilde de
med alle de kostbare Ting —
de saa jo aldrig
paa dem? Utilfredse var de bestandig, skønt de
kunde faa alt hvad de pegede paa? Og de sagde
ét og mente et andet, Gæsterne kyssede Fruen paa
Haanden ligesom i de fineste Romaner; men de
lo og trak paa Næsen naar hun vendte Ryggen
til. Ditte saa det godt! Herren og Fruen boede
under samme Tag men sov i hver sin Etage!
Ditte havde fast Fritid nu, en Aften om Ugen
og hveranden Søndag. Men det gik hende som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
