Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. De hjemløse!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
nogen, at hun var et Menneskebarn hun ogsaa
med Organer for Sorg og Glæde, og trængte til at
le lidt med i det Hjem hvor hun nu befandt sig
—
og græde lidt med ogsaa! Hendes Sjæl havde
ingen haft Bud efter, eller hendes Medfølelse hel-
ler; hun havde at passe sin Dont og færdes saa
diskret i den som muligt. Latteren angik ikke
hende —
og Sorgen endnu mindre; men der laa
Snavs i Krogen bag Kakkelovnen, om hun vilde
være saa god at bortfjærne det.
1 det væsentlige var det saadan alle Steder, hun
hørte ikke med, var et fremmed, stundom fjendt-
ligt, altid generende Elemént, som man fandt sig
i fordi man nu engang ikke godt kunde und-
være hende. I hvert Hjem levedes der et Liv, hvis
Rammer og Forudsætninger hun var med til at
skabe, men hvis Indhold hun ingen Del havde i.
Af mange Ting forstod hun, at Hjemmet for en
væsenlig Del hvilede paa hende —
af Forstyr-
reisen blot hun maalte holde Sengen en Dag, af
Fortvivlelsen naar hun skulde flytte og de ikke
havde faaet nogen i hendes Sted. Og alligevel var
hun det hjemløseste Væsen paa Jorden!
Ditte var saadan indrettet af Naturen, at hun
maatte gaa op i andres Ve og Vel og sætte alt ind
paa at gøre det godt for dem. Hjemme var det jo
kommet igen som Kærlighed og Trivsel, og paa
Gaarden hvor hun tjente havde hun faaet omend
en slidsom Andel i den Hygge hun skabte. Men
her hørte hun slet ikke med! Det kneb Ditte at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
