Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Karls Ansigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
fastslaa, at Herskaber ogsaa kun var Mennesker.
At de ikke var saa meget finere end hende og
hendes Lige som de optraadte til, men rent ud
sagt brugte grov Mund, skændtes, ja undertiden
sloges. Det var en Erfaring, som rokkede ved ad-
skillig medfødt Respekt.
De faldt til Ro igen —
Gudskelov! —
maaske
fordi det ringede. Ditte rejste sig for at gaa til
Entredøren, men i Gangen mødte hun Husets halv-
voksne Datter, Frøken Kirstine, med et Brev i
Haanden. »Brev til Frøken Mand!« sa’e hun med
et eget Eftertryk paa Ordet Frøken, og rakte leende
Ditte Brevet.
Ditte forstod godt hvad Latteren galdt —
de led
ikke at der stod Frøken paa hendes Breve. Det
var kommet frem allerede dengang hun fæstede
sig. »Hvad hedder De?« havde Fruen spurgt.
»Kirstine Mand,« svarede Ditte.
»Det var forfærdelig kedeligt, for vor yngste
Datter hedder ogsaa Kirstine —
saa opstaar der
let Forvekslinger. Kan De ikke tage et andet Navn?
Laura for Eksempel.«
Det holdt Ditte ikke af. »Men Fruen kunde jo
kalde mig Frøken Mand,« sa’e hun troskyldigt.
»Nej, vi holder ikke af at kalde vore Tjeneste-
piger Frøken,« erklærede Fruen afgørende.
Saa maatte hun alligevel lægge sit gode Kristen-
navn af og lyde Navnet Laura; for Ditte var det
i den første Tid, som om man havde frataget hende
Retten til at være et Menneske. Saadan gik det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
