Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Guds Smaakræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
dommen. Han hade derfor ikke naaet at spille
det hele væk; men det blev til en evig Krig imel-
lem dem. Og nu var han altsaa jaget paa Porten,
og Sønnerne kom igen i Hjemmet; Karl kunde
overtage Gaaarden om han vilde, og hun selv — —
Ditte saa nye Muligheder aabne sig —
men uden
at blive henrykt; enten troede hun ikke paa dem,
eller de interesserede hende ikke længer. Det var
som om det galdt en anden, uvedkommende Per-
son. »Saa kunde vi faa Jens hjem til Gaarden,«
stod der i Brevet. Ja Jens —
hvor hade hun
vædet sin Pude mangen Nat af Savn og Længsel
efter sit Barn. Nu var ogsaa de Kilder tørrede,
Sorgen og Savnet vældede af anden Bund. Og
Længslen —
ja længtes hun overhovedet efter noget
mere? Ud over hendes lille Verden her gik Øn-
skerne i al Fald ikke; og Længslen blev oftest
hængende i den lune mørke Krog af Stuen henne
under det skraa Loft. Dér skulde der staa en
Kurvestol med Nakkepude, saa hun nu og da
kunde hvile sine svulne Ben og lukke Øjnene, fri
for alle Bekymringer.
Ditte var syg og træt; hun kunde holde den
gaaende, men lage nyt Land ind kunde hun ikke.
Hun sled sig igennem fra Dag til Dag, og længtes
efter at Vinteren skulde faa Ende og Svangerskabet
blive overstaaet —
saa kom der vel nyt Mod og
nye Kræfter.
I Marts kom endelig Omslaget. Frosten slog
pludselig om i lun Regn, Sneen forsvandt i Løbet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
