Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Guds Smaakræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
Der mumledes om det Mand og Mand imellem; et
Rygte vilde vide, at det var Organisationerne man
vilde til Livs.
Hvordan det nu var eller ikke, Arbejdet kom
ikke i Gang. Arbejderne var kommet frem af deres
tvungne Vinterhi, og kredsede fra Morgen til Aften
i Flokke paa de Steder hvor der var noget at ud-
rette; de stod og skuttede sig langs Kajerne og
foran Fabriksportene, hundske og fatalistiske i Ud-
trykket. Men de der raadede for Bedrifterne, lod
sig hverken høre eller se. Skibene taklede ikke til
og stak i Søen som ellers om Foraaret, men blev
liggende i Havnen de fleste af dem; selv det Of-
fentlige syntes grebet af den almindelige Slaphed
og satte ikke noget rigtigt i Gang. Man maatte
sande det gamle Ord, at hvor én Ko bisser, bisser
hele Flokken; det ene holdt det andet nede.
Murerne gik og strøg Brosten, skønt der var nok,
der trængte til at faa bygget. Der sagdes, at det
var Bankerne som nægtede Laan til Byggeri for at
fremkalde Bolignød —
de vilde have Huslejerne i
Vejret. De laa nok med store Ejendoms-Komplekser,
som de gærne skulde ha lidt godt afsat.
For Jord- og Betonarbejderne var det den rene
Elændighed. Vej- og Kloakvæsnet hade det lige
omvendt af Torsken, det blev altid slapt i Sulet,
saa snart der var »r« i Maaneden —
saa de hade
spaseret siden Høst. De holdt den gaaende ved at
sulte, og sætte Stumperne; de der kunde var for-
svundet bort fra Byen
—
ud omkring til Provinsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
