Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
MOR DITTE
B
edste hade alligevel faaet Ret i sin Spaadom
om, at Ditte vilde blive med Rarn for et godt
Ord. »Dit Hjærte slaar jo helt uden paa Kjolen,
Earn, —
og saa den brune Stribe ned ad Maven,«
hade hun sagt. »Det tossede Hjærte —
pas paa
det ikke fører dig i for mange Ulykker!«
Ja, det tossede Hjærte! Hun hade knap nok
rendt Rarnet af sig, før det ledte hende ud i Synd
og Sorg; og endnu var hun ikke blevet klogere
Hun kunde ikke se et lille Væsen, uden at ønske
sig det mellem Hænder; et Barns Graad var nok
til at gøre hendes Hjærte svangert med den øm-
meste Moderfølelse. Mor Ditte hed hun i Ejen-
dommen, saa ung hun var; Børnene gav hende
Navnet, og fra dem gik det over til de Voksne.
Det fulgte af sig selv, at de andre Koner kom og
stak deres Smaa til hende, naar de skulde et Rend
ned; og det fulgte af sig selv for de Smaa at søge
til hende, naar der var noget i Vejen. Med sin ru
Haand og Stemme tørrede hun mangen Taare og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
