Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Peter og Lille Anna —
det var straks to; og
naar hun nu hade født sin egen Lille til Verden,
var der en hel Redefuld! Saa var der jo den gamle
Enkemadam Rasmussen, som hun delte sit fattige
Brød og sin Varme med, og den Logerende som
hade det gode Værelse og skulde ha Kaffe hver
Morgen. Han gik i Lærfodtøj og nedfaldende
Gummiflip og bar Briller —
han hade nok været
højt paa Straa! Men mon hun nogensinde saa no-
get til Huslejen? Ditte hun kunde! —
et helt Me-
nageri hade hun snart. Det var i det hele taget
en køn Relighed, den i Prinsensgade, det vilde ta
sig net ud, naar hun Søndag Eftermiddag kom an-
stigende ud i Istedgade med hele Flokken.
Naa, Ditte var ikke just slem til at rende dem
paa Dørene derhjemme, det vilde være Synd at
sige. Hun hade været der og givet en Haands-
rækning, dengang Sine fik sin Lille. Sine hade
da ladet hende forstaa, at man ikke syntes om
hendes Maade at ordne sine Sager paa
—
hun
burde i alt Fald ha sørget for at blive ordentlig
viet til Georg! Siden kom Ditte kun i Hjemmet,
naar hun udtrykkelig blev bedt. Men Lars Peter
saa jævnlig op og stak et Par Kroner til hende;
Sine maatte ikke vide noget om hans Besøg kunde
hun mærke. Ret længe blev han aldrig, og der var
kommet noget forbeholdent over ham; han var
ikke længer den gamle.
Det skyldtes Sine —
Ditte vidste det godt. Hun
hade fine Fornæmmelser og vilde opad, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
