Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
én skulde formelig tro, han hade levet hele sin
Barndom herinde paa Brostenene.
Rasmus —
Tvillingen —
kom ogsaa; han og
Povl betragtede endnu bestandig Ditte som deres
egentlige Mor. Hun lappede deres Tøj for dem,
naar de hade hentet sig Flænger som vilde give
Ubehageligheder hjemme; og de stak til hende af
deres smaa
Lommepenge. Rasmus var forresten
ikke hos Lars Peters mere; han var blevet anbragt
hos nogle Folk i Dannebrogsgade, som hade
Grøntforretning og kunde bruge ham til at be-
sørge Ærender. Forresten hade han det godt nok!
Men Ditte syntes alligevel det var saa underligt,
at han skulde holde til blandt Fremmede. Hun
begreb ikke, at Lars Peter kunde skille sig af med
ham; han hade dog selv samlet ham op paa
Gamle Doriums Lig. Hun kunde endnu se for sig,
hvordan han kom bærende med den Lille —
en
forladt Fugleunge —
i sin stærke beskyttende Favn.
Det var vel Sine der hade ordnet dét ogsaa, hun
indrettede jo alt efter sit Hode! Men de kom godt
ud af det sammen.
Lars Peter delte velsagtens ikke Sines smaa-
borgerlige Syn paa Tingene —
saa skulde han i
al Fald ha forandret sig meget. Men han var
skrupforelsket i sin rødkindede buttede Kone —
og havde en knusende Respekt for hende. Saadan
en Kone hade han liegodt aldrig haft, saa mild
altid og alligevel saa sikker og selvfølgelig. Naar
hun mente noget, saa maatle det være rigtigt, selv
Andersen Nexø. V o
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
