Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Mor Ditte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Den Fattige har mange Udveje, siger et køben-
havnsk Mundheld. Har han ikke noget Arbejde,
melder han sig bare paa Ladegaarden; og vil de
heller ikke ha ham der —
ja saa har han altid
lært at sulte. Det er en god Ting at kunne et
Haandværk.
Ditte var født med Bevidstheden om de mange
Udveje; den lod hende sandt at sige aldrig i Fred.
Hun hade ikke næmt ved at vende Anklagen mod
andre, saa vendte hun den mod sig selv. Det var
hendes Skyld, om Børnene og Gamle Rasmussen
frøs og ikke fik det de kunde spise; ikke Menne-
skenes som lagde deres Byrder over paa hende,
ikke Samfundets som lod en højfrugtsommelig
Kvinde ene om det hele. Nu Frosten ikke længer
lukkede af for alt, var der ingenting at skyde sig
ind under. Udvejene maatte være der, det galdt
blot om at finde dem.
Hun fandt dem ogsaa, tilstrækkeligt i al Fald til
at holde den værste Nød fra Tærskelen; men kun
ved et umenneskeligt Opbud af Vilje og Udholden-
hed. Snart var der en Aviskone, der trængte til en
som vilde tage de værste Trapper for hende. Ditte
meldte sig, og en Uge stillede hun hver Morgen
Kl. fem paa et aftalt Hjørne og tog alle Tredje- og
Fjerdesalene. Saa kunde hun ikke mere; men imens
viste der sig altid noget andet —
af lignende Art.
Nogen fast Beskæftigelse var det ikke til at lænke
paa at faa; de der var saa heldige at have noget
fast, gav det ikke fra sig i Tider som disse. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
