Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lille Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
løst, og mon hun fik Krampe i Lægmusklerne
denne Gang? —
det var næsten det mest pinefulde.
Maaske døde hun under Fødslen, men det gjorde
heller ikke noget. Hun ønskede blot at der saa
sad nogen og holdt hende i Haanden, men vidste
ikke hvem det skulde være. Karl, ja —
men han
brød sig vel ikke om hende mere —
hun kunde
godt forstaa det saadan som hun var imod ham.
Forresten var det godt, hun ikke var gaaet ind
paa hans Fantasier om at gifte sig og flytte ind
paa Gaarden. Moderen hade alligevel ikke kun-
net undvære Johannes og hade kaldt ham tilbage
# igen; og Karl var jo saa gaaet hjemme fra. Han
var her i Byen vidste hun, men hun hade ikke
set ham. Maaske var han flov. Var der egentlig
nogen, der brød sig om hende? Savne hende var
der mange der vilde, men der blev underlig tomt
omkring hende, naar hun saa sig om efter nogen
der holdt af hende. Bare Solen vilde skinne, naar
hun skulde dø; den gjorde det lettere at komme
igennem alting!
Hun gjorde sig Umage for at ligge stille under
Sinærteanfaldene og spejdede efter Dagning paa
Rullegardinet; hun længtes efter Lyset. Kl. fire gik
Vognmandskusken ned for at fodre Hestene ovre
i Naboejendommen —
ham kunde hun kalde paa.
Der lød tunge Trin i Trappen, det var den Lo-
gerende der kom hjem. Hun hørte ham stolpre
og støde imod og smaasnakke —
han var over-
kørt! Saa turde hun godt kalde paa ham; naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
