Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lille Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
vilde være rar og tage dem over til Gamle Ras-
müssen.« Hun turde ikke vende sig om —
hans
Aande stank af Spiritus.
»Gu vil jeg saa —
det vil sige gu vil jeg ikke
nej! Tror De jeg vil koste det gamle Liv op midt
om Natten.«
»Jeg vilde gærne, hun skulde komme og være
hos mig.«
»Det biir der bare ikke noget af, forstaar De,
for nu er man ædru.« Han slog stort ud med
Haanden. »Kramer overfar Styret, lille De, han
tar de uskyldige smaa ind i sin egen Seng og træf-
fer alle Forholdsregler —
alle Forholdsregler!
Og De holder Deres Kaje og siger ikke et Kvæk
—
er De med! — —
Bare tænke paa ingenting,
saa gaar det nok —
Kvindfolk gør deres Sager
bedst, naar de ikke tænker. Jo, der var sku
en Dame jeg kendte, der fødte sin Dreng med Be-
nene foran. Og hun var Doktor i Matematik
hun spekulerede for meget over Tingene, begriber
De.« Han tumlede frem og tilbage mellem Stuerne,
mens han sludrede, bar en Stol ind til sig selv og
kom tilbage med den igen; to Gange gjorde han
det. »Ka De se det gaar,« sae han tilfreds med
sig selv, »man ska altid prøve med noget der ikke
ka gaa itu.« Saa tog han Søster op og vaklede
afsted med hende, mens Ditte laa med Munden
aaben, parat til at skrige. Hun stolede ikke paa
ham —
trods Prøven. Men det gik godt; de Smaa
hang døde i hans Favn og anede ikke at de blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
