Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Vorherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Sengen og för ud i Køkkenet. Ungerne sad smaa-
brølende og skævede efter Døren.
En Stund sled hun i Arbejdet for at indhente
det forsømte, men Farten løb jævnt af hende. Hun
følte sig mat i Underlivet og Knæerne, maaske
blødte hun ogsaa. Efter Lillebrors Fødsel hade
hun jævnlig Blødninger skønt hun gav Bryst —
hun hade ikke faaet Tid til at komme ordentlig
til Kræfter efter Fødslen.
Hun sad med Hænderne i Skødet og var faldet
i Tanker. Maaske tænkte hun slet ikke paa noget
men hvilede blot ud i et Øjebliks Selvopgiven.
Inde fra Komplekset et Steds lød ensformig Barne-
graad, saa fjærn at det godt kunde lyde som Sang,
monoton Sang. Det var vel Missionærens vanartede
Barn. Han græd altid, naar han ikke pønsede paa
Skarnsstreger, sagdes der. Han var kun tre-fire Aar,
men det var helt utrolig, alt det han skulde kunne
hitte paa. Forældrene var alvorlige Folk, de holdt
Andagt Morgen og Aften; det var ikke til at for-
staa, at netop de skulde ha saadan et Barn.
Men det var i al Fald godt, at det var kommet til
Verden hos Mennesker, der ejede saa megen Taal-
modighed! Ditte vidste med sig selv, hvor let man
kom til kort med Taalmodigheden.
Hun for forskrækket op, hun hade hørt kendte
Trin nede i Trappen og skyndte sig at jage i et
Liv og glatte Haaret. Saa bøjede hun sig over
Vaskebrædtet, rød i Hodet.
»Naa, du er nok paa Søndagsarbejde,« sa’e Lars
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
