Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paa Fælleden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Bagerens i femten Aar —
lige fra de begyndte.
»De skulde saamænd ta’ ham,« sa’e Bagerfruen til
Ditte snart sagt hver Gang hun satte sin Fod i
Butiken —
»han er helt væk i Dem. Og han er
saa solid. Min Mand siger saa tidt: Gud ved hvor-
dan det skulde gaa os, om vi ikke hade Læborg.«
Ja solid var han —
det kunde enhver se. Men
Hvert Øjeblik lod Ditte Blikket løbe hen over
Forhuset, hvis Sovekamre og Køkkener vendte
denne Vej. Fru Langhalm gik og gjorde sig i Stand
for aabent Vindu. Hvis det virkelig passede med
Pillerne, blev der Glæde ikke alene derovre —
alle
hade paa en Maade en Aktie i hende. Manden
var hele femten Aar yngre end hun, og det spæn-
dende Spørgsnaal hade gennem flere Aar været:
Kan det holde? Konerne i Ejendommen var enige
om, at hun maatte se at gi’ ham et Barn; ellers
blev han ked af hende før eller senere. Flere Gange
hed det sig ogsaa, at nu var hun med Barn; hun
selv gik om med et Udtryk som bar hun paa den
sødeste Hæmmelighed, og andre mente ogsaa at
kunne se noget paa hende. Men det drev hver
Gang over, uden at man egentlig kunde hæfte sig
ved nogen bestemt Aarsag. »Hun har stoppet sig
ud for at holde paa ham,« sa’e Konerne —
»eller
ogsaa er det dette hersens Hysteri der puster hende
op.« Men enten det nu var Indbildning eller Gav-
tyvestreger, saa var det en farlig Sport i Længden;
godt var det, hvis det endelig var Alvor med hende.
Køn var hun ikke, og hun var femten Aar ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
