Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Paa Fælleden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
»Saa er det bedre for ham at han venter. Men
I tænker kun paa Kroppen og hvad der baader
den bedst. Sjælen tænker I ikke paa. Hvad gavner
det, om den Fattige vinder den ganske Verden,
hvis han tar Skade paa Sjælen?«
Det gav et Stik i Ditte. Dér var han igen med
sit —
akkurat som i de unge Dage da han gik
derhjemme paa Gaarden og gruede for Sjælens For-
tabelse. »Du med din Sjæl,« sa’e hun. »Kan man
maaske leve af den?« >
»Spises kan den jo ikke,« svarede Karl smilende
—
»men man kan i al Fald daarlig undvære den
uden at blive til et Dyr. Jeg mener bare, at vi
er stillede omtrent som Bøndernes Kreaturer. Den
fedtede Bonde sulter dem, den kloge fodrer dem
ordentligt ogsaa naar der ikke er noget til dem at
bestille —
men Kreaturer er de ligefuldt. Man gør
noget for Arbejderne —
akkurat som man ordner
Dyrebeskyttelsen og feder Fiskeyngelen. Det hele
er inde i et galt Spor; vi maa se at blive Menne-
sker og tage vor Skæbne i vor
egen Haand!«
Børnene stod og halede i ham hele Tiden —
han skulde lege med dem. »Nu skal I min Sand-
ten la Onkel være!« sa’e Ditte Gang efter Gang,
men de blev ved. »Du kan sludre en anden Gang
kan du,« sa’e Peter fortrydeligt.
Det hade en elektriserende Virkning paa Karl;
han sprang op og smed Jakken. »Naa, hvad skal
vi saa lege?« spurgte han muntert. Han maatte
lægge sig paa alle fire og være
Elefant, de Smaa
Andersen Nexø. *V. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
