Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rotterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
»Nej, naar én faar en god Snaps til, er del ikke
farligt.
—
Men nu er det bedst I gaar jeres Vej,
hjem til den go’e, go’e Mor Ditte,« sa’e lian pludse-
lig og skubbede dem uden for Afspærringen.
»Ja det har han saamænd Grund til at sige,«
sa’e Gamle Rasmussen. »Hade Mor Ditte ikke ta’et
sig af’en sidste Vinter og stukket lidt varmt til’n
nu og da; saa gad jeg nok set, hvor han nu
hade væt henne. Vi stakkels gamle Djævle maa
takke Vorherre til for vor rare Mor Ditte.« — —
Der var ogsaa andre Rotter i Ejendommen end
Bagerens, men de var mere ondskabsfulde. Marianne
maatte hejse sin Mad op i en Kurv under Loftet
om Natten —
naar hun da hade nogen Mad. Og
Missionærens lille Dreng blev skambidt af Rotter,
en Dag de hade lukket ham inde i et mørkt Hul
og glærnt ham der Natten over.
Hver Dag forslog de to Børn nogle Timer med
at sidde ved Vinduet og se andre Børn lege nede
i Gaarden; de holdt trofast om hinanden for ikke
at falde i Fristelse til at række sig for langt ud
over Tagrenden. Naar de sad ved Vinduet, gik det
an at ha det aabent; ellers maatte det holdes lukket
—
for Rotternes Skyld. De spaserede derude i Tag-
renden, dukkede op af et Nedløbsrør som af en
Trappegang —
lige for Næsen af én —
og vandrede
hele Omgangen rundt, snuste og vimrede mod
Luften og saa pudsige ud. Naar Regnen drev Bør-
nene væk af Gaarden, tog de Tagene paa de smaa
Huse i Besiddelse og tumlede sig dér. Og om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
