Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Rotterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
de andre Koner, naar hun kom hjem om Aftenen.
Glad gjorde det hende ikke.
Men det fik altsammen en Ende heldigvis; Gamle
Rasmussen kom op en Dag og hade fuldstændig
overstaaet Virkningen af Pillerne. Og et Guds
Mirakel var det, for Kraften sad liegodt i dem!
En behøvede bare se paa Lærerfruen; hun gik
formelig og mavede sig. Og hendes Mand var
blevet saa øm over hende. Hvergang hun gik i
Gaarden, kom han rendende bagefter med et Sjal
og stak ind til hende gennem Træmmerne.
En Formiddag Børnene kom derom, stod Gamle
Rasmussen og trak Klokker paa.
»Er du nu rask, Rasmussen?« spurgte de spændt.
»Helt helt rask?«
»Ja det kan I tro jeg er!« svarede hun og hop-
pede som en Skade hen over Gulvet.
Saa lo de, saa det kogte i de smaa Struber. »Mer
endnu!« sa’e de.
»Nej nu vanker der ikke mer, for nu skal vi i
Vinterstadsen.« Gamle Rasmussen tog endnu en
Klokke over Hodet —
og der blev den hængende
og kunde hverken komme op eller ned; det hændte
ofte —
til Svir for Børnene. Det var de stive Skulder-
leds Skyld; de var fulde af gammel Gigt, og kunde
somme Tider ikke svinge tilbage igen naar Armene
var rakt op. Saa stod hun der med Uldklokken
over Hodet og kunde ikke se dem.
»Hvor er I henne, kære Børn?« spurgte hun, og
lod som hun var ked af det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
