Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konfirmationsgildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
sen skældte hende godt ud. »Er det noget at ta
paa Vej for lidt Mad —
naar dog éns Helsen er
det vigtigste af alt. Vær du glad, du er rask og
har Føden til dig og dine Unger. Og saa har de
vel glæmt det i al Hurlumhejen; op ad Dagen
kommer der nok Bud skal du sei« Men der kom
ikke Bud; Ditte gik om med røde Øjne.
Da hun hade faaet Børnene i Seng, bad hun
Gamle Rasmussen sidde ved dem mens hun gik
sig en Tur. Hun hade taget den pæne Kjole paa
og gik ind gennem Byen ud til Istedgade. Uden
for Hjemmet stansede hun pludselig som kom hun
til Besindelse; hun trak sig over i Skyggen paa den
modsatte Side af Gaden og stirrede over mod de
oplyste Vinduer. Der var
Lys over det hele; de
øverste Vinduer var lukket op, Røg og højrøstet
Tale og Latter væltede ud. Faderens Røst lød over
de andres; han kom hen til Vinduet og stod og
talte ind i Stuen. Da han tav, lo de alle. Og Ditte
lo med —
han hade nok sagt noget kært og
morsomt til Povl. Lille Povl —
bare hun dog
kunde ta ham om Hodet, og kysse ham nu, og
ønske ham Lykke og Velsignelse —
han var dog
hendes Dreng! Hun hade slæbt sig skæv paa ham,
og ofret ham sine Nætter der kom Hulken
op i hende. Men saa brød de op derinde, Døren
til Gangen gik op, Else og hendes Forlovede kom
ud. De mundhuggedes og slæntrede i bart Hode
op ad Gaden, med Ryggen til hinanden som to
uartige Børn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
