Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konfirmationsgildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
skulde nok vaagne op! Og Musiken tævede løs,
den formelig tampede Mismodet ud af Kroppen
paa én. Prækenen tog Ditte ikke altfor højtideligt;
de stod bare og hittede paa, for at Folk skulde
blive i godt Humør og faa Smilet frem. Men det
var rart at være et Sted, hvor man ikke alene var
velkommen, men hvor hele Festen saa at sige var
stillet paa Benene for éns Skyld!
Der var flere Ansigter hun kendte igen fra for-
rige Vinter. Og oppe paa en af de forreste Bænke
sad den gamle Kludesamler hjemme fra Loftet;
han holdt Hatten for Ansigtet og saa ud til at være
borte i Andagt. Og henne, lænet til en af Vindues-
pillerne stod — —
Hr. Kramer, Gratulanten! Ditte
var lige ved at skrige, saa forskrækket blev hun
ved at se ham her. Han var blaasort i Ansigtet,
saa blaasort, som hun aldrig hade set ham før;
—
saa hade han ingen Spiritus faaet hele Dagen!
Hænderne laa foldede i Hulningen over den slatne
Hængemave, Skæg og Kinder —
alting hang slapt
paa ham. Sørgelig forhutlet saa han ud; Ditte
fortrød at hun hade kunnet tænke paa at sætte
ham paa Gaden. Hvor skulde han saa hen! Hun
sad og pønsede paa, hvordan hun skulde faa
ham med hjem.
Da hun rejste sig, tog han sin Hat fra Vindues-
karmen. Ude i Porten sluttede han sig til hende.
»Undskyld, jeg kommer gaaende,« sa’e han —
»men vi kan maaske følges ad et Stykke? Det er
ikke hver Aften, én kan smække sig med Dame paa.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
