Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Konfirmationsgildet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
man har været et pænt Menneske engang.« De
stod paa Torvet og talte, Kramer hang ovre ved
Kælderbeværtningen med Øjne og Øren, han for-
melig indsugede Larmen derovre fra. »Tag og gør
det hva’!« sa’e han tryglende —
»to skaldede
Kroner!«
Ditte gjorde det saamænd gærne; hun hade
helt ondt af ham, som han stod dér og stirrede
sygt efter sin kære Beværtning. »Men jeg ved ikke
mine levende Raad for Udveje,« sa’e hun for-
tvivlet.
Ømheden i hendes Stemme fik ham til at gaa
haardt paa. »Udveje, Udveje!« sa’e han —
»vilde
De ogsaa sige det, hvis De hade et Barn, der laa
og var sygt og trængte til Læge og Medicin? Saa
skulde De nok finde paa Udveje. Der er sku Ud-
veje nok! Hvis jeg var Dem, skulde jeg med Let-
hed rejse en Snes Kroner paa mindre end et
Kvarter.«
»Hvordan saa da?« spurgte Ditte forundret.
Han lagde fortrolig Haanden paa hendes Skul-
der og bøjede sig frem mod hende: »Saa storartet
som De ser ud«, sa’e ban og pegede ud mod Ga-
den, hvor Mænd jog frem og tilbage i Lygteskæret
som Natsværmere.
Ditte saa forstenet paa ham. Saa vendte hun
sig og gik —
hun smaagræd.
Da hun kom hjem, var Karl lige gaaet. Børnene
laa vaagne endnu, de var helt oprømte. Han
hade bragt sin Aftensmad med, fordi det var saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
