Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lidt af hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
hindrede hende i varmt at at give sig over —
det
vidste hun. Men hvorfor hjalp han hende ikke
over det, —
tog om hende med stærk Haand, —
tog hende? Ditte spurgte undertiden sig selv, om
han mon ogsaa var et rigtigt Mandfolk!
* *
Karl hade Ret. Frøken Jensen hade været en
rigtig Udsveder; nu Ditte arbejdede direkte for et
Lager, kunde hun godt holde en ordentlig Dagløn,
blot der var nok at bestille i Faget. Men de daarlige
Tider tvang mange Arbejdere til at spare den sorte
Krave og lade Skjorten gøre det af for Kravetøj
om Hverdagen; helt undgaa at arbejde ude kunde
hun ikke. Heldigvis hade hun ikke ladet de bed-
ste Steder gaa fra sig. De fleste af Ugens Dage
tilbragte hun dog hjemme ved Børnene, kunde
passe dem og ha et Øje med dem. Det kunde
nok gøres behov; de hade nærmest gaaet for Lud
og koldt Vand opdagede hun nu.
En Dag hun kom lidt tidligere hjem fra Arbej-
det end vanlig, var den lille Anna løbet bort. Det
var sket før, uden at hun hade faaet noget at vide
om det; Peter og Gamle Rasmussen fik i Tide
fanget Ungen ind igen. Ditte fik en
alvorlig Skræk
i Livet, hun smed Forklædet og styrtede ud, hele
Kvarteret rundt piskede hun og spurgte alle de
Børn hun traf. Der kunde være sket noget —
en
Ulykke; det var ikke til at holde ud at tænke paa.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
