Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Lidt af hvert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
»Far gir for meget for Sagerne —
og faar for
lidt for dem igen,« indskød Sine.
»En kan jo ikke saa godt gi sig til at leve paa
andres Nød —
det er det der er i Vejen, « sa’e Lars
Peter. »Det er slet ikke næmt naar de kommer
rendende her med deres Stumper —
en Dyne eller
noget andet, som én ved de selv har haardt Brug
for i Kulden. En kan knap faa sig selv til at købe
det af dem, skulde én saa oven i Købet udnytte
deres Trang ved at skambyde dem?»
»Nej Far har saamænd ofte ladt dem beholde Tin-
gen og laant dem Penge —
naar han vidste, at det
de skulde sælge haardt kunde undværes.«
»Ja og saa gik de jo lige over Gaden og solgte
Tingen til en Konkurrent —
og der stod én. Det
er slet ikke næmt.«
Sine lo: »Nej, da ikke paa den Maade.«
»Ja hva —
du vil da ikke at vi skal flaa Skindet
af Fattigfolk?«
Nej det vilde Sine ikke —
»Men jeg ved bare,
at én ikke kan baade blæse og ha Mel i Munden!
De der tar haardt florerer, og vi gaar i Hundene
—
tror du Fattigfolk er bedre tjent med det da?«
»Nej det er sku ikke næmt —
én vilde jo ogsaa
gærne eksistere selv. —
Men skidt er’et at skulle
leve paa Elændigheden —
og det maa Marskandi-
seren.« Lars Peter var rigtig godt ked af det.
Men saa
gik Sine ind i Sovekamret og hentede
den Lille som var vaagnet, og det satte Humøret
op i ham igen. Sine var paa Vej igen; der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
