Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Gratulanten lægger op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
selv i at ligge og nyde, at man er færdig med at
soppe omkring hernede. Det ska blie helt rart at
sidde paa Kanten af en vaad Sky og synge Hal-
leluja —
og grine godt a’ hele Suppedasen.«
Om Eftermiddagen mens Ditte var ude, fik han
Gamle Rasmussen til at gaa ud og sætte Tøjet.
»Ta Støvler og Hat og Stok med hva,« sa’e han;
»saa er der ingen Fare for at man skal gaa igen!«
Saa hade han kun Skjorten.
Men en Dag eller to efter stod han alligevel op,
og løb om ude paa Gangen i sin bare Skjorte.
Han hade et Anfald, Konerne maatte sende Bud
ned efter Bagerens Kusk for at faa ham i Seng.
»Han er fra Jylland a’, han er saa solid!« sa’e de;
og Læborg tog ham paa Armen saa rolig og sindigt
som var Gratulanten et lille Barn, og bar ham ind
og puttede ham. Ditte hade ikke længer noget imod
at faa ham paa Hospitalet; hun turde ikke være
ene med ham om Natten. Men det var lettere sagt
end gjort; man maatte ha fat i en Indlæggelses-
seddel —
og saa forresten vente til der engang blev
Plads. Og det kunde godt vare en Evighed; Gamle
Rasmussen hade faaet Meddelelse om at nu hade
man Plads til Manden, Aaret efter at han var død.
»Den er saamænd næmt klaret —
bare der er
nogen der kender en Betjent,« sa’e Mutter Geismar.
»Politiet kan ordne alt.« Kusk Olsens Kone hade
en Bror der var Gadebetjent, ham sendte de Bud
efter. Og han rekvirerede Sygevognen og kørte
Gratulanten til Hospitalet. »Nu ska’ de ta ham!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
