Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Dagligt Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
de stod paa hver Side af hende og saa hende
spændt ind i Ansigtet. Det var Munden de holdt
Øje med; den var tandløs, men derinde fødtes
alligevel det forunderligste af alt.
Ditte løb lige hen og lagde Haanden kærteg-
nende paa Symaskinen. Hun maatte føle,
at den
var der endnu.
»Ja han har lige væ’t her —
Opkræveren!« sa’e
Gamle Rasmussen. »Men endnu er de jo skikke-
lige.«
»Jeg mødte ham i Porten, og jeg fik saadan en
Skræk i Livet —
Benene vilde knap bære mig.
Men han gav Henstand —
lige som sidst. Men
paa Lørdag skal vi altsaa ud med Pengene —
hvor
vi, saa skal skaffe dem fra.«
Gamle Rasmussen nikkede med en Mine der ty-
delig sa’e, at det var netop det hun altid hade
holdt paa. »Hvor meget har du nu afdraget paa
Maskinen?« spurgte hun.
»Halvtreds Kroner, Mor!« svarede Ditte stolt og
lagde Haanden kærtegnende paa den.
»Saa kan du være ganske rolig —
endnu er det
for tidlig! De viser først Kløerne, naar det meste
er betalt. Endnu er der ingen Fordel for dem ved
at ta den fra dig. Men pas du hellere lidt paa
—
én kender de Afbedrags-Forretninger; de er kaske
bare saa skikkelige for at berolige dig. Det er som
naar Katten leger med Musen; en Dag saa habser
den til!«
Den gamle hade en Skræk for alt, hvad der hed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
