Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Dagligt Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Og de Smaa var
lige kloge og vendte sig til den
gamle. »Er det ogsaa Fandens Skyld?« spurgte de.
»Ja, det er netop Fandens Skyld,« sa’e Gamle
Rasmussen overbevisende. »For dengang der ikke
var mere at lægge Haand paa, vilde han ha Lov
af Vorherre til at sætte en Glasklokke over hele
Jorden. Saa skulde Folk købe deres Luft ligesom
alting andet —
det var uretfærdigt at Luften skulde
gaa fri, sa’e han. Og han hade endnu en Søn som
ingenting hade at handle med; alle de andre var
saa godt anbragte. Men Vorherre vilde ikke gaa
ind paa det. Det er det eneste Fattigfolk har gratis,
sa’e han. Saa satte Fanden sig til at blæse al den
daarlige Luft over i Fattigkvartererne; for det ene
sku’ svare til det andet —
mente han. Og det ku’
Vorherre ikke sige noget til.«
»Sikke noget Pjank at fortælle Børnene,« sa’e
Ditte og kørte løs med Maskinen.
»Ja klogere er en anden nu engang ikke bieet,«
svarede Gamle Rasmussen fornærmet. »Men én er
vel ogsaa for gammel til at snakke med.« Hun gik
ind til sig selv. Børnene fulgte med og trak Døren
til efter sig; saa var der ingen der blandede sig i
Snakken og sa’e Sludder. De vidste nok, hvem de
naar det kom til Stykket skulde tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
