Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Den solide Jyde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
sin Hule bag Gamle Rasmussens Hummer —
han
var frosset ihjæl. Politiet hentede ham i Løbet af
Dagen, og den fantastiske Madras tog de med.
Den blev skaaret op paa Stationen, men Toører
fandt man ingen af. Saa var altsaa det ogsaa
Løgn —
Gamle Rasmussen hade nok tænkt det.
Derimod var den stoppet med langt Haar, som
godt kunde være Haar fra alle hans Kærester. En
hade hørt saa galt før, at Mandfolk skar Haaret
af alle de Kvinder de kunde komme i Lag med.
Kaske hade saa en af dem taget Skægget af ham
—
bare for at hævne sig. Naa, nu var han i al
Fald død, Rotterne hade allerede været i Lag med
ham da man fandt ham.
I Forhuset skete der det, at Politiet en Dag af-
lagde Besøg hos Missionærens og undersøgte Bar-
net —
en eller anden hade angivet dem. Det blev
fundet i en slæm Forfatning, afmagret og mishand-
let, og kom paa Hospitalet. Ved samme Lejlighed
kom det for Dagen, at Missionærens slet ikke var
Barnets rigtige Forældre; det var et Plejebarn de
hade faaet Betaling for engang for alle. —
Naa
saa var da den Sten væltet fra Hjærtet; Ditte aan-
dede lettet op. Hun hade lidt under den uende-
lige Graad, der skar i én og alligevel ved sin Ved-
holden forhærdede én, saa man til sidst ingenting
hørte.
Nej, men det var som Gamle Rasmussen sa’e:
naar Skæbnen først fik op for Posen, var der in-
gen Ende paa dens Gavmildhed. Aldrig saa snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
