Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Symaskinen, Dynen og Samaritanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
lægger dig i Gamle Rasmussens Seng,« erklærede
hun —
»der henne er
Seng og alting gennemisnet.
Vi skal nok være stille.«
»I maa saamænd gærne skyde med Kanoner hen
over Hodet paa mig om I vil,« sa’e Karl og gabede.
Han kunde knap holde Øjnene aabne. Da han var fal-
det i Søvn, gik Ditte ind og hentede hans Tøj; det
skulde paa Kakkelovnen og gennemtørres. Han laa
med Armene over Kors og sov fast; Ansigtet var
roligt, næsten lykkeligt i Udtrykket. Det var fordi
han hade faaet noget at fortjæne igen; man kunde
se
paa hans Søvn, at han hade Arbejde. Hun stod
et Øjeblik og betragtede ham; saa listede hun for-
sigtig hen og kyssede ham paa Munden. Han rørte
paa sig men vaagnede ikke.
Ditte gik ind og ordnede hans Tøj, rensede det
og hængte det til Tørre. Det var helt hyggeligt at
pusle med; det mindede om den Tid, da Lars Peter
var Fisker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
