Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Lille Peter gaar ud paa Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
sted til Hovedbanegaarden for at se om der var
en Tjans for en anden 25-Øre; det hændte at man
fik Lov at bære Rejsetøjet ud til Vognen for en
Rejsende. »Men ikke gamle Damer,« sa’e Ejnar —
»de gir aldrig noget. De sir bare: Mange Tak, rig-
tig mange Tak!«
En svær Herre kom med sin Kuffert tværs over
Vesterbrogade. »Han er
go!« hviskede Ejnar, og
de to Knægte løb op paa hver sin Side af ham.
Han maalte dem et Øjeblik, saa gav han dem
Kufferten; det var alt det de kunde slæbe afsted
med den. Han gik ved Siden af dem og tørrede
Sveden af Nakke og Ansigt. »Det var Satans! sikke
to Gutter!« sae han beundrende.
De fik en hel Krone for det, Ejnar stak den til
sig. Ved Bristol drejede de Svingdørene en halv
Times Tid for Gæster som kom og gik. Men det
gav ingenting, Folk tog det som en Selvfølge, saå
dem ikke engang. Og saa var de sultne igen!
»Du, skal vi ikke købe noget for Kronen?« sae
Peter.
Ejnar stak Tungen ud i Kinden: »Det ku du li,
hva!« Men lidt efter gik han ind i en Ragerbutik
og kom ud med en hel Pose Vrøvl. Og pludselig
opdagede de, at det var mørkt —
de maatte hjem!
De lagde Vejen ind om Strøget —
for lige at faa
et Glimt af Butikerne med.
Og dér blev de hængende paa Vindusristen uden
for en stor Legetøjsbutik, og glæmte Tid og Sted.
De hade Ansigterne paa Ruden og slugte Herlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
