Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Mor Ditte kommer i Avisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 *
195
nær,« sae hun. »Skulde én fælde Taarer over hver
Ting andre har haft at sige én paa, kom én vist
til at græde Potteben. Nu har vi Lille Anna igen,
og en anden Gang passer vi bedre paa. Men tosset
er det med den Løben —
det er næsten som ku
det være en Last.«
Ditte forstod godt den Last. Hun mindedes fra
sin Barndom hvad det betød at faa Lov at være
hos Bedste bare en Nat; en Bedste var der intet
paa Jorden, der kunde erstatte. Og selve Rømnin-
gen kendte hun, om hun end forlængst var ude
over enhver Dragen mod det ukendte. Hun var
selv løbet afsted paa maa og faa som Barn; og
Drengene —
især Kristian —
hvor tidt var de
ikke stukket af hjemme fra. Fattige Børn maatte
savne saa meget —
kanske var det det?
Hun tog sig ingenting til, sad hele Formiddagen
med den lille Anna paa Skødet og talte sagte med
hende. Der var faldet Stilhed over Ditte; hun hade
paa Følelsen at nu blev Peter og Anna taget fra
hende. Naar som helst kunde hun vente Øvrig-
heden som kom for at undersøge hendes Forhold
paa Stedet og fjærne Børnene. Hver Gang der gik
nogen paa Trappen, kom hun til at ryste.
»Du skal saamænd inte være bange,« sae den
Gamle —
»Unger er der ingen, der tager fra én. Det
er det eneste i denne Verden, der inte behøver
assureres mod Tyveri.«
Ditte faldt efterhaanden til Ro; hun gik i Gang
med at tænke paa lidt til Middag; naar Peter kom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
