Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Uldtrøjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
den saa længe. Det var
mærkeligt med den Over-
dyne som saadan stak af hvert Øjeblik —
de an-
dre Sengeklæder blev pænt hjemme —
heldigvis.
Men den havde det ligesom Søster; og alligevel be-
greb hun den ikke.
Hun rendte forresten ingen Steder mere, for
Peter var bestandig paa Siden af hende —
med
Tandbørsten i Haanden. Den kom aldrig ud af
hans venstre Næve, hvor den sad som var den
kittet fast; han sov med den om Natten. Saa
tosset hade han aldrig været over et Stykke Lege-
tøj før. Selv i Skolen skulde han have den med;
han gæmte den paa Brystet, naar han var inde i
Klassen. Han hang ved den som en Unge ved en
Narresut.
Men ellers var han fornuftig nok, Karls Sygdom
hade gjort ham helt voksen i sin Maade at være
paa. Han sørgede selv for Brændsel. »Men tænk
nu paa at jeg ikke er hjemme,« sae han til Gamle
Rasmussen før han gik —
»saa du ikke gaar og
tror jeg passer paa Søster.«
»Ja det skal jeg nok huske,« sae den gamle saa
føjelig som kunde han været hendes Foresatte.
Hun var helt benovet over hans Værdighed.
En Dag kom han hjem og hade tjænt en Krone
—
foruden at han hade Sækken fuld; Gavtyven
havde først sänket en Sækfuld og solgt til Frem-
mede. Den kom paa et bart Sted, Kronen!
»Kom bare med liere af den Slags, vi skal nok
skaffe Plads til dem!« sae den gamle. Hun var i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
