Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Uldtrøjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Mennesker trænger til noget at stramme sig op
med. —
Og saa lar vi Karl prøve at staa lidt op
i Overmorgen. Men han maa ha en varm
Uldtrøje
inderst, ellers kan det let gaa galt. Kan De sørge
for det? To —
saa han kan skifte altsaa; for han
maa absolut ikke lægge den igen.«
Jo det skulde Ditte nok sørge for. Hun sagde
det uden at blinke, men vidste i Virkeligheden ikke
sine levende Raad for Udveje. Dynen var røget til
Medicin, noget at sætte ud var der ikke mere, hun
hade laant og taget paa Klods hvor hun over-
hodet kunde —
Sygdommen hade udtømt alle
Hjælpekilder. Det var med den yderste Anspæn-
delse hun drev det til at sætte lidt Mad for ham,
han kunde faa ned!
Hun stegte et lille Stykke Lever til Karl til
Middag; de andre fik Kartofler og brun Sovs. Da
hun kom hen til ham med Maden, laa han og
læste. »Ah sikke noget god Mad du har til mig,«
sa’e han oprømt; men han laa og stak til Maden
og maatle tvinge hver Bid ned. Pilmager var han
blevet paa de Par Uger —
det var helt sørgeligt
at se som han hade tabt sig.
»Nu maa du spise,« sa’e hun. »Du gør jo ikke
noget ved Maden.«
»Det kommer nok naar jeg først kommer i Luf-
ten igen; Sengen tar saa haardt paa os Frilufts-
mennesker. I Morgen maa jeg staa op, du!«
»Nej ikke før i Overmorgen« sa’e Ditte med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
