Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ditte tager sig en Fridag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Snavs maatte det være med hende paa en eller
anden Led, skønt hun ingen Smærter klagede
over, for hun fandt sig ret godt i sin Skæbne.
Det laa ellers ikke til Ditte at ligge stille og se
paa at andre arbejdede. »Gad vidst om der inte
er sprunget noget i hende,« sae den gamle til Karl.
Karls Sygdom og den anspændte Kamp for at
holde det hele oppe hade taget stærkt paa hende;
nu saas det rigtigt hvor medtaget hun var. Kørt
grundig træt maatte hun være, for da hun først
hade ligget et Par Dage og set paa at de andre
arbejdede, overlod hun ogsaa Tilrettelægningen til
dem —
hun som ellers skulde ha Haand i Hanke
med baade sit eget og andres!
Karl gik og hyggede om hende. Han var ikke
robust nok til at ta paa Søen endnu, og de sidste
Dage hade Isen ogsaa lukket af for Fiskeriet; men
Fiskeren hade holdt hans Plads aaben for ham,
mens han var syg. »Han er en flink Mand og vil
gærne ha mig til Makker,« sa’e Karl —
»jeg kan
faa Lov at arbejde Baadparten af. Saa til Foraaret
gifter vi os!«
Ditte smilede.
Foraaret ja —
det skulde jo snart være der.
Dagene blev længere; men Vinteren blev strængere.
Nu sendte den Is ned oppe fra Østersøen; Køge
bugt var allerede halvt fyldt. Men det var godt
for saa hade hun Karl hjemme; og Føden fik de
vel nu som hidtil —
endnu var de da ikke
sultet ihjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
