Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Ditte tager sig en Fridag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Karl fulgte ham ned til Porten. »Hvad fejler
hun?* spurgte han.
»Alt og ingenting du —
hun er nærmest hvad
man kalder opslidt.«.
Karl saa overrasket paa ham.
»Jeg vil sige dig jeg har aldrig staaet over for
en Patient, der var slidt saa grundigt op
—
i al
Fald ikke i den Alder. Om det saa er Hjærtet er
det gaaet med —
skønt hun jo aldrig har været
egentlig syg. Det er dog ellers den kraftigste Mu-
skel vi har. Hun maa ha haft en ualmindelig
haard Tilværelse.«
»Det har hun ogsaa,« svarede Karl lavmælt.
»Hvornaar mener du hun kan komme op?«
»Jeg ved ikke om hun kommer op mere du —
i bedste Fald vil det vare noget. Noget haand-
gribeligt at kurere paa er der jo ikke. Men lad
hende hvile; maaske kan Hvilen gøre Mirakler.«
Karl gik straks i Gang med at faa hende flyttet
ind i den anden Stue. Der var mere Ro, og Sen-
gen var bedre. »Dokteren siger at hun snart kan
komme op igen,« sa’e han til den gamle. »Men
hun maa ha megen Ro; Børnene maa ikke være
inde hos hende —
heller ikke om Natten.«
»Aa gudskelov at det ikke er værre med hende,«
sa’e Gamle Rasmussen glad. »Jeg troede saa-
mænd at der var sprunget noget i hende —
Sjælen eller saadan noget —
siden hun ka ligge
saa stille; hun som altid var saa rørig. Det har
én set før!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
