Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Den lille Kulpiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Lille Peter var ikke fri for at være Familiens
vigtigste Medlem i denne Tid. Han tjænte snart
sagt lige saa meget som alle de andre tilsammen.
Saa snart han kom hjem fra Skole og hade spist,
strøg han og Ejnar ud med deres to Sække og
Stællet af en gammel Barnevogn, som de brugte
til at køre Brændslet paa. Naar han vendte hjem
ved Syvtiden om Aftenen, hade han tjænt mellem
en halv og en hel Krone. Det var en Gut som
forstod at bruge sig; alt det klejn han var —
og
stille i det.
To driftige Knægte var de, han og Ejnar. De
kendte Byen ud og ind med alle dens Muligheder,
vidste saa nogenlunde hvor de Fem- og Tiører
skulde søges, der tilsammenlagt blev til en Dags
Fortjæneste. Ganske lige til var det ikke, ofte laa
den ene Tiøre ude paa Nørrebro, den anden paa
Kristianshavn eller i Valby. Det galdt om at bruge
Benene. Men det galdt endnu mere om at bruge
sin Forstand; hvis man ikke hade Pæren i Orden,
løb man bare Træsko af sig til ingen Nytte.
Naar Drengen kom hjem og
—
stille i det som
han var blevet —
lagde sin Fortjæneste paa Bordet
uden at sige noget, slog den gamle Hænderne
sammen. »Jøsses, han er skam geskæftig —
han
biir da Millionær engang,« raabte hun. »Hvor har
du dog væ’t og tjænt alle de Penge; du har davel
inte staalen dem?«
Ditte saa at han var træt og spurgte ham ikke
ud, men hjalp ham med en egen Ømhed Vanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
