Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Guds Hjærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
Hun maalte saa love at gaa ud og sige det til
Forældrene, naar han vel var borte. »Men du skal
ikke bryde dig om at hilse Sine,« sa’e han.
»Det kan du ikke være bekendt,« sa’e Ditte.
»Hun har jo aldrig gjort dig noget.«
»Næ —
ikke saadan; men hun er saa — —
jeg ka bare ikke li hende! Hun siger at vi er
en skidt Familie, bare fordi Hjalmar er stuk-
ket af.«
»Hva, er Hjalmar ikke kommet igen? og han
laanle Fars Penge til at i
-
ejse for!«
»Nej —
og Else .«
»Hva er der med Else?« spurgte Ditte angst.
»Aa, det —« Povl gav sig til at græde. Naa,
saa maatte han afsted, han hade meget at ordne.
Ditte syntes det var helt underligt; nu stak han
ogsaa af —
lige som Kristian i sin Tid! Maaske
saa hun ingen af dem mere. Det var næsten som
at sende en Søn ud i Verden.
Det med Else var jo kedeligt, men en Døds-
ulykke var det da heller ikke. Sine var der i al
Fald ingen særlig Grund til at ta højtideligt, hun
som bare gik og satte sin Dyd paa Sparekassebog,
dengang hun selv var ung.
Saa kom Gamle Rasmussen hjem med Søster
Anna; de hade været til Fødselsdagskaffe hos
Mutter Geismar. »Hun skal nok til at skifte Re-
lion igen,« sa’e den gamle. »Den som hun er i
—
hva den nu hedder —
smider nok inle mere
af sig.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
