Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Guds Hjærte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
skulde fortabes. Men naturligvis, ka de faa deres
Penge saa.« —
Ditte hade sat Mad frem. »Nu maa I hellere
spise, saa de Smaa kan komme i Seng,« sae hun.
Karl var ude at fiske —
for første Gang efter sin
Sygdom.
»Ska’ du da inte selv ha noget?« spurgte den
gamle.
»Nej jeg venter hellere til Peter kommer. Han
sidder saa ene og gnaver sin Mad om Aftenen —
og falder i Søvn over den. Det er Synd mod
ham.«
»Men du skulde jo i din Seng, du. Husk paa du
er syg!« sae den gamle.
Nej Ditte vilde blive oppe til Drengen kom.
Hun hade faaet en ufattelig Længsel efter ham —
efter at holde en Arm omkring ham og se ham
ind i hans barnlige alvorlige Øjne, mens han stod
og pillede i hendes Skulder og sagde sit: »Og
ved du hva, Mor?« til hveranden Sætning. Me-
gen Latter var der ikke i ham, men han var
saa god!
Søster Anna derimod var forfærdelig pudsig, en
rigtig lille Avekat. Naar hun var i det Hjørne da
—
for hun hade det ogsaa til den modsatte Yder-
lighed. Men naar hun saadan var ovenpaa som
nu, var hun ikke til at staa for. Hun sad og la-
vede Ansigter mens hun spiste, de frygteligste An-
sigter af Trolde og vilde Dyr, og Gamle Rasmus-
sen var lige ved at dejse ned af Stolen af bar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
